SØVÆRNETS DAG, 9. maj 2014.
 
Herr admiral  -  Mine damer og herrer.
 
Det er mig en stor glæde – på vegne af bestyrelsen og ledelsen for Den Selvejende Institution Fregatten Jylland – at byde alle
rigtigt hjerteligt velkommen her til Fregatpladsen.
 
Velkommen til ”Søværnets Dag”, - i dag på 150-års dagen for Fregatten Jyllands sejrrige deltagelse i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864.
En særlig velkomst og stor tak skal lyde til Søværnet. Tak til Søværnet, fordi man hvert år siden 1993, hvor Fregatten Jylland stod færdigrestaureret, har henlagt denne højtideligholdelsen af denne sømilitære begivenhed her til Fregatpladsen.
Der står rundt i Danmark mange mindesmærker om krigen i 1864., - men Fregatten Jylland er det eneste bevarede minde om den danske flådes indsats i den så ulykkelige krig, der kostede Danmark tabet af Sønderjylland.
 
I anledning af 150-året for den ulykkelige krig i 1864 afholdes der mindehøjtideligheder mange steder, - den 18. april var det på Dybbøl Banke – og i dag er det Søværnet, der her ved Fregatten Jylland mindes Flådens indsats og de danske mænd, der faldt i kampen.
 
Og netop Flådens indsats er værd at mindes. Den danske Nordsø-eskadre, der bestod af fregatterne Niels Juel og Jylland samt korvetten Heimdal, sikrede Danmark det eneste lyspunkt i den ulykkelige krig, da Fregatten Jylland med en fuldtræffer, der satte rigningen på den østrigske fregat Schwartzenberg i brand, reelt afgjorde kampen, og den prøjsisk-østrigske eskadre på 2 fregatter og 3 kanonbåde flygtede ind på neutralt farvand ved Helgoland, der dengang var engelsk.

Krigen i 1864 har haft en afgørende betydning for vor nationale selvforståelse, - og netop derfor var sejren ved Helgoland af så afgørende betydning. Den viste, at selvom vi tabte krigen – med de ulykkelige konsekvenser, det havde – så var Danmark stadig en stærk søfartsnation, hvis flåde evnede at skabe respekt.
 
Det er af stor betydning, at der værnes om historiske begivenheder og nationale mindedage, som denne, da det bidrager til forståelsen af vor nationale identitet og historiske og kulturelle arv.
 
Selv om den danske Nordsø-eskadre gik sejrrigt ud af Slaget ved Helgoland, var der også omkomne blandt de danske besætninger, - og efter slaget sejlede Fregatten Jylland til Kristiansand i Norge, hvor de faldne besætningsmedlemmer blev begravet på kirkegården der.
Også i Norge bliver årsdagen for Slaget ved Helgoland højtideligholdt, - idet Det Danske Søværn, Officielle norske repræsentanter, Det Danske Konsulat og Helgolandslauget hvert år den 9. maj foranstalter en kranselægning ved det mindesmærke, der på Kristiansand kirkegård er rejst til minde om de faldne besætningsmedlemmer fra Fregatten Jylland.
 
Gennem de senere år er der udviklet den tradition, at medlemmer af Helgolands-lauget i ulige årstal deltager i højtideligholdelsen her ved Fregatten Jylland, - og repræsentanter for Fregat-institutionen i lige årstal er repræsenteret ved højtideligheden i Kristiansand.

Året i år er ingen undtagelse. Også i år er Fregatten Jylland og Ebeltoft repræsenteret i Kristiansand, hvor blandt andet Ebeltoft Marineforenings Slupkor er anmodet om at medvirke ved højtideligheden på kirkegården. Og også I Kristiansand er der royal deltagelse i anledning af 150-årsdagen, idet kronprinsesse Mary og den norske kronprinsesse Mette Marit er hædersgæster, - ganske som det er os en stor ære, at Fregatten Jyllands protektor, Hans Kongelige Højhed Prinsgemal Henrik, vil beære os med sit besøg her på Fregatten Jylland i dag.
 
Ligesom højtideligheden her i dag er med til at kaste glans over Fregatten Jylland, er Fregatten i sig selv med til at åbne den besøgendes øjne for mange af Danmarkshistoriens aspekter i bred forstand.
 
Det Danske Søværns – og de øvrige danske styrkers – indsats i international tjeneste gør højtideligheder som denne her i dag mere vedkommende end blot set ud fra en historisk betragtning, og det kan være med til at minde os om, at også i vor tid er fred og frihed ikke nogen selvfølge, - men noget, man – ikke blot kan være nødt til – men også have pligt til – at forsvare.
 
Det kan også være med til at minde os om vigtigheden af, at et Ø-rige og en søfartsnation som Danmark altid må have et effektivt og operationelt Søværn, der er i stand til løse pålagte opgaver og hævde vor suverænitet på søterritoriet, - ikke kun i hjemlige farvande men også internationalt, hvor Søværnet er med til at sikre vor egen og den øvrige, internationale skibsfart mod terrorisme og pirateri.
Søværnet er med sine mangeartede, internationale opgaver stærkt medvirkende til at yde Danmarks bidrag til opretholdelse af en fortsat verdensfred.

Jeg vil gerne slutte med at takke alle, der har bidraget til, at jubilæumsdagen i dag kan afvikles under så værdige former, som tilfældet er, og som højtideligholdelsen af en national mindedag fordrer.
 
Tak til Søværnets repræsentant, flotilleadmiral Jan Leisborch, der om lidt vil overbringe ”Søværnets hilsen”, - Tak til Søværnets Tambourkorps for festlig musik gennem byen og en flot uropførelse af korpsets jubilæums-tattoo her på pladsen, - det er nemlig sådan at Tamburkorpset har 50-års jubilæum i år, og der skal lyde en meget stor tak, fordi dette flotte jubilæums-tattoo blev opført her.
Tak til Søværnets salut-kommando, der vil afslutte højtideligheden med de tre kanonskud – ”Dansk Løsen” – der vil blive affyret fra de gamle kanoner på bastionen, – jeg vil anbefale, at man holder sig for ørerne, medens det sker, - det er meget høje knald, der ikke er godt for trommehinderne. – Tak til honnørkommandoen fra Søværnets Sergeant- og Grundskole,  – tak til De Danske Landsoldater, -  og Tak til de forsvarspositive foreninger og institutioner m.v. for repræsentation og deltagelse i faneborgen og paraden.
 
Og med disse ord : Endnu en gang rigtigt hjerteligt velkommen !

Jeg vil hermed gerne give ordet til admiral Jan Leisborch, der vil aflægge ”Søværnets hilsen”.